Bogskrivning
Mine bøger.
Selvbiografi
Jeg skriver om det, der ikke altid ses udefra.
Jeg har skrevet en selvbiografi, fordi jeg længe har været optaget af, hvordan vi udvikler os som mennesker, og hvad der egentlig gør os til dem, vi bliver.
Bogen kredser om erindring, mønstre, kærlighed, tab og de spor, livet sætter i os. For mig har den været en måde at vende livet om og se det fra indersiden.
Jeg har skrevet en kort introduktion, hvis du vil mærke tonen, før du læser videre.
Download sammenfatningBagsidetekst
Når erindringen syr livet sammen igen
På vrangen er en fortælling om tidens bevægelse gennem et menneske.
Om alt det, der formes i stilheden mellem linjerne, og om de mønstre, vi først ser, når vi vender livet om og betragter det fra indersiden.
Her mødes erindring og erkendelse, kærlighed og tab, i et væv af det levede livs uundgåelige spor.
Lad dig synke ind i fortællingen fra et menneske, der med en vis sandsynlighed minder om dig.
Måske vil du genkende et glimt af dit eget liv i sømmene, der holder det hele sammen.
Roman på vej
Dystopiske Drømme
I Dystopiske Drømme følger vi Carl Sommer i et samfund, hvor tanker ikke bare tænkes, men færdiggøres, vurderes og byttes som lysende tokens. Her er det ikke nok at få en idé. Den skal formes færdig, før den får værdi.
Carl er en Skitser: en af dem, der altid begynder, men sjældent får tanken hele vejen frem til den klare, tunge form, som Skaberne bliver anerkendt for.
Læs sneakpeek fra prologen
Det var før telefonen begyndte at ringe. Før nogen tilbød ham en kontrakt. Før verden for alvor krævede et svar.
Carl Sommer stod midt i sit liv og betragtede det i tværsnit. Notesbøgerne lå overalt omkring ham. Han bevægede sig mellem dem som en arkæolog i sit eget sammenstyrtede landskab, stadig drevet af forestillingen om, at den ene fuldendte tanke måtte ligge et sted under ruinerne.
I dette samfund var Tankerøkonomien virkelig. Når en idé blev gjort færdig, blev den til en token: en lille, lysende genstand, der kunne tages i hånden, vejes og byttes.
Carls egne tokens lå i glasæsken som små, udmattede stjerner. De glimtede svagt, men lyset i dem var uroligt, uden tyngde. Man kendte typen. En Skitser.
Han forestillede sig vægten af en sådan token i sin egen hånd. Øjeblikket hvor man rakte den frem og lod en anden se den. Den korte pause før anerkendelsen, hvor lyset svarede igen mellem to sæt fingre.
Bogskrivning er for mig en måde at samle erfaringer på. Når jeg skriver, får det levede liv, samtalerne og de stille erkendelser en form, jeg kan se lidt tydeligere.
- Jeg skriver om de erfaringer, der langsomt har gjort mig til den, jeg er
- Jeg vender blikket indad og prøver at forstå det, der ikke altid ses udefra
- Jeg håber, du kan genkende små glimt af dit eget liv undervejs